Gør haven frodig med slyngplanter og stauder
Slyngplanter og stauder er fine at kombinere. Disse planter anvendes både i den lille have og i den store have for at opnå frodighed og rumopdeling. Mange slyngplanter og stauder er planter som klarer sig godt i byen, hvor de kan danne rene oaser.
I foredraget vil jeg vise forskellige eksempler på gårdhaver og gårdanlæg, der er omdannet til grønne og frodige rum. Slyngplanter anvendt omkring en pergola, kolonnade, gamle træer, eller på klatrestativer så huset beskyttes. Med en kombination af slyngplanter og stauder, er det let at opnå noget grønt og levende, der samtidigt signalerer frodighed.
Afhængig af årstid, er der mulighed for et mindre salg af stauder og prydgræsser.
Helaften (ca. 2 timers varighed)
Stauder til den moderne have
Hvordan kan du anvende stauderne, så der kommer harmoni i staudebedet? Få inspiration til en fornyelse af dit staudebed, med mange nye stauder. Du får inspiration til at anvende græsser, store blomstrende stauder og løg, så der stadig er en behagelig harmoni.
Foredraget giver eksempler på staudebede med den nye stil fra hollandske, danske og tyske haver – hvor elementer fra naturen er trukket ind i haven.
Jeg fortæller lidt om hvordan et harmonisk staudebed opbygges, og kommer med eksempler på staudebede i smukke og overraskende farvekombinationer. Der skal være en fin afstemning mellem farverne, der medvirker til den rette kontrast men også harmonisk helhed.
Afhængig af årstid er der mulighed for salg af stauder og prydgræsser. Evt. med en mere professionel leverance og salg af stauder, græsser og løg.
Helaftensforedrag (ca. 2 timers varighed) |